Skip to content

Coronavirus/COVID-19

Her kan du finde information om konsekvenserne af coronavirus/COVID-19 for danske rejsende og fastboende i Somalia.

Senest opdateret 03-08-2020 10:00
Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Rejsevejledning

Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til Somalia frem til og med den 31. august som følge af COVID-19 pandemien.

Udenrigsministeriet har ikke en rejsevejledning for Somalia. Information om konkrete restriktioner i Somalia opdateres nedenfor.

Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om coronavirus/COVID-19 fra danske rejsende og fastboende i udlandet.

Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.

Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Somalia, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.

Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside

Rejseråd til erhvervsrejse

Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til Somalia som følge af COVID-19 pandemien.

Det er bl.a. turistrejser, der anses for at være ikke-nødvendige rejser. Erhvervsrejser anses derimod ofte for at være nødvendige rejser, hvorfor erhvervsrejsende som udgangspunkt godt kan rejse i den aktuelle situation.

Det er derfor op til den enkelte virksomhed at vurdere, hvorvidt en rejse er en nødvendig rejse. Hvis virksomheden vurderer, at en konkret rejse er en nødvendig rejse, er det vigtigt, at der også foretages en konkret og individuel risikovurdering af rejsen i dialog med den enkelte medarbejder.

Den enkelte virksomhed bør anlægge et forsigtighedsprincip for at minimere risikoen for, at virksomhedens medarbejdere bliver smittet med ny coronavirus/COVID-19 i udlandet.

Virksomheden og den enkelte medarbejder bør derfor følge vores rejseråd til erhvervsrejser.

Læs også regeringens retningslinjer for erhvervsrejser.

Rejserestriktioner

Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.

Indrejserestriktioner

Der er lukket for alle internationale flyvninger til og fra Somalia. Landegrænserne er delvist lukkede.

Det betyder at danske statsborgere, udlændinge med fast bopæl i Danmark og erhvervsrejsende ikke kan rejse ind i Somalia.

Ifølge ambassadens oplysninger, så flyver Ethiopian Airlines stadig til og fra Hargeisa. Somaliland har lukket grænserne til Djibouti, Etiopien og Somalia (Puntland).

For så vidt angår Somalia (Puntland), er det ikke tilladt at indrejse fra Somaliland og det somaliske område i Etiopien undtagen for studerende, der vender tilbage fra de lukkede universiteter i Etiopien.

Karantæneregler

Alle, der indrejser fra lande med COVID-19 udbrud, skal i 14 dages karantæne.
Læs mere hos det somaliske sundhedsministeriums hjemmeside.

Interne rejserestriktioner

Fra den 1. april 2020 er al offentlig transport mellem byer/regioner i Somalia (Puntland) indstillet. Anden offentlig transport har forbud mod at køre imellem kl. 18.00 og 05.00. Private biler må kun have tre personer i bilen på en gang.

Transitmuligheder

Der er lukket for alle internationale flyvninger til og fra Somalia. Landegrænserne er delvist lukkede. Der er derfor meget begrænsede transitmuligheder via Somalia.

Lokale restriktioner

Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.

Udgangsforbud

Ambassaden er ikke bekendt med at der skulle være indført udgangsforbud i Somalia.

Forsamlingsforbud

Der er indført restriktioner for alle offentlige forsamlinger.

Mundbind

Det er obligatorisk at bære mundbind i Somalia.

Nedlukning / Genåbning

Ifølge det somaliske sundhedsministerium har man lukket skoler og advarer mod større forsamlinger. Du kan følge med på det somaliske sundhedsministeriums hjemmeside.

For Somaliland kan der findes yderligere oplysninger på Somalilands sundhedsministeriums hjemmeside.

Hvis du bliver syg

Hvis du får symptomer, der kan give mistanke om COVID-19, imens du rejser i udlandet, bør du hurtigst muligt kontakte din rejseforsikring.

Du bør derudover følge de lokale myndigheders anvisninger.

- Somaliske sundhedsministerium
- Somalilands sundhedsministerium
 
Hvis de lokale myndigheder beder dig om at gå i karantæne, bør du følge deres anvisninger.

Udenrigsministeriet kan ikke påvirke de restriktioner, som andre lande vælger at indføre for at forhindre videre smittespredning.

Du kan altid kontakte ambassaden eller Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 (bbb@um.dk / +45 3392 1112), hvis du har brug for rådgivning.

Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om, hvordan man skal forholde sig, hvis man bliver syg i udlandet.  

Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.

Læs mere om symptomer på COVID-19 hos Sundhedsstyrelsen.

Udrejse af Somalia

Der er meget begrænsede rejsemuligheder mellem Somalia og Danmark på grund af, at der er lukket for alle internationale flyvninger til og fra Somalia.

Certificate to board

De nye indrejserestriktioner til Danmark har i nogle tilfælde gjort det svært for personer, der ikke er danske statsborgere, at boarde fly til Danmark. Hvis du har fast bopæl i Danmark, kan ambassaden hjælpe dig med at udfærdige et certifikat, der viser dette (certificate to board).

Indrejse i Danmark

Der blev indført kontrol ved alle Danmarks grænser lørdag den 14. marts 2020 kl. 12.00 som led i indsatsen for at hæmme spredningen af COVID-19.

Personer, der ikke har dansk statsborgerskab, men som ønsker at indrejse i Danmark, må forvente at blive afvist ved de danske grænser, hvis de ikke har et anerkendelsesværdigt formål.

Anerkendelsesværdige formål omfatter bl.a. det at have fast bopæl eller arbejde i Danmark.  

Læs mere om anerkendelsesværdige formål hos Rigspolitiet.

Spørgsmål om grænsekontrol, herunder vurderinger af, hvad der i konkrete situationer udgør anerkendelsesværdige formål, hører under Rigspolitiet.

Mere information

Myndighedernes hjemmeside:
- Somaliske sundhedsministerium
- Somalilands sundhedsministerium

Udenrigsministeriet og den danske ambassade rådgiver ikke om sundhedsfaglige spørgsmål, men henviser til Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.

De danske myndigheder har samlet informationer om den danske indsats mod coronavirus/COVID-19 på en fælles myndighedsside.

Kontakt

Du kan kontakte ambassaden i Nairobi, Kenya inden for almindelig åbningstid: Mandag til torsdag fra kl. 8:30 til kl. 14:30 og fredag mellem kl. 8:30 og 12:00.

Du kan altid kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7.
Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Somalia eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.

Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.

Bestilling af NemID-nøglekort

På grund af udbruddet af coronavirus/COVID-19 kan danskere bosat i udlandet få problemer med at få tilsendt et nyt NemID-nøglekort med posten. Digitaliseringsstyrelsen anbefaler derfor, at man installerer NemID nøgleapp på sin telefon.

Læs mere hos Digitaliseringsstyrelsen.

Ofte stillede spørgsmål

Gode råd til rejsende danskere
Her finder du ambassadens 10 gode råd, hvis du opholder dig i Somalia i den kommende tid.
Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

hent app'en rejseklar

I app’en Rejseklar har vi samlet alt, hvad
du skal vide om sikkerhed på din rejse.